0

hello friend
let’s work

Sales Account Manager

Vil du med på en cykeltur i et internationalt miljø?

Triobike søger en ny Account Manager med mod på tage fat på rejsen mod en grønnere og mere fri verden. Vi har nemlig brug for én, der – som os – brænder for at give alle de bedste muligheder for at få hverdagen til at køre, for at få plads til eventyr med familien og for at dyrke en bæredygtig livsstil. Alt sammen med en Triobike som omdrejningspunkt.

Som Account Manager hos os får du masser af frihed og ansvar til at udføre din opgave; at udvikle, fastholde og drive salget af Triobike i Danmark og udlandet.

Du har som minimum fem års salgserfaring med forhandlersalg – måske tilmed inden for cykler og meget gerne på det internationale marked. På det personlige plan skal du være stærk til gode, professionelle relationer til både forhandlere, kolleger og kunder.

The trio way er en måde at leve livet på og en måde at drive forretning på. Der skal være højt til loftet og plads til innovative ideer, leg og anderledes måder at gøre tingene på. Derfor dyrker vi en uformel kultur, hvor alle kan sætte deres aftryk og folde både drømme og ambitioner fuldt ud.

job description

Du vil få kombineret salgs- og marketingansvar og skal:

– Drive forhandlere ift. omsætning, salgsudvikling og vækst.

– Identificere og udvikle nye forhandlere jf. definerede salgsplaner.

– Udvikle og udvide eksisterende kunderelationer.

– Udvikle og præsentere prisaftaler baseret på Triobikes standardpolitikker.

– Sikre, at kundernes leverancer leveres kosteffektivt og til tiden.

– Deltage på messer og andre kundefokuserede events.

– Kunne præsentere produkter og løsninger klart og præcist.

– Deltage i forretningsudvikling af udvalgte kundegrupper.

– Samarbejde med salgsfunktioner i Triobike og koordinere aktiviteter med forhandlere og partnere.

Du har som minimum:

– Fem års salgserfaring med forhandlersalg – måske tilmed en bachelor´s degree.

– Gode evner for og erfaring med at arbejde med mennesker på tværs af geografi og organisationer.

– En høj grad af integritet, empati og gode evner for at udvikle stærke relationer.

– Styr på både det danske, engelske sprog, så du kan læse og forstå professionelle rapporter. Kendskab til tysk vil være en fordel. Du skal også kunne formulere dig professionelt på skrift.

– Evnen til at definere problemer, samle data, finde fakta og drage konklusioner.

– It-kendskab til Microsoft-pakken og CRM-værktøjer såsom SalesForce.com, MS Dynamics eller tilsvarende til Lead generering, Opportunity og Pipeline management.

Lønnen vil matche dine kvalifikationer og resultater. Det er en fuldtidsstilling, og kontoret ligger på Gl. Kongevej 80 på Frederiksberg. Du skal forvente at bruge en tid hos forhandlerne, så der vil være en del rejsedage.

Søg senest 30. oktober 2020

Vi holder løbende jobsamtaler og ser helst jobbet besat hurtigst muligt. Send din ansøgning til job@triobike.dk 

Har du spørgsmål, så kontakt endelig Karsten Winther på 52 180 190.